Vi tror på det store i mennesket, at mennesker har lyst til at skabe – at gøre noget for sig selv og andre. Vi tror på, at arbejdet skal indeholde øjeblikke hvor vi rejser os og skinner. Øjeblikke af flow – balanceret med perioder med restitution og kontemplation. Vi tror på mødet mellem forskelligheder som forudsætning for at skabe det enestående, der i sig selv stråler. På engang overraskende og velkendt. Det er ledelsens opgave at skabe forudsætninger for at den enkelte kan bidrage med det sublime.

Vi tror på den ekstraordinære iscenesættelse, hvor man planlægger og udnytter det rationelle såvel som det emotionelle og kropslige i en given kontekst. Derfor er vores ledelsestræning inspireret af kunst, sport, filosofi og teater.